<

Rideklubben og Midtjysk Ridecenter strammer op på reglerne under Corona pandemien21-03-2020 - 23:45

Hanne Hellmers spriter af alle steder

Kære ryttere der benytter faciliteterne på Midtjysk Ridecenter/Hinnitus 

I forlængelse af de seneste påbud fra Statsministeren og opfordringer fra Dansk Rideforbund har vi som bekendt aflyst alt undervisning, samtidig strammer vi reglerne i forbindelse med ophold i rideklubben yderligere.

 

Vi vil henstille til, at der IKKE bruges mere end 2 time pr. hest, så alle har mulighed for at få ordnet deres hest. Der er adgang forbudt til rytterstuerne og har man ikke et ride-/pasningsmæssigt ærinde på klubben, skal man holde sig væk – Når man er færdig med sit ærinde, så tag væk, så den næste kan komme til.

 

Ridehusene og udebanen

Da rideskolen, Midtjysk Ridecenter og Jeppe Houmann har en del aktivitet og heste, vil det ikke være muligt for andre, at ride/passe heste i tidsrummet 8-14 på hverdage. 

 

Max 2 personer i den store ridehal. 

Max 1 person i den lille ridehal. 

Max 4 på vores udendørs bane.

Alternativt er vores skov, og vejrudsigterne er gode.

 

OBS:

Man skal booke sin tid via nedenstående link

https://www.supersaas.dk/schedule/login/Hinnitus/Hinnitus

Benytter man udebanen SKAL man samle klatter HELT op efter sig selv!

 

Opsadler pladser

Gælder for kongestalden og blåstald:

Der må max være 1 på opsadler pladserne af gangen og 1 på selve gangen, derudover sadles der op i boksene.

 

Midtjysk ridecenters udstyr

Hvis man ønsker at benytte ting som f.eks. kost, skovl og trillebøre SKAL man spritte hænder både før og efter brugen af disse. 

 

Generelle forholdsregler og hensyn

Hold afstand til hinanden, på hest såvel som på jorden, sprit af og vask jeres hænder grundigt før og efter besøg på rideskolen. Følg de offentligt kendte forholdsregler, så vi kan være med til at bryde smittekæden.

 

Vi opfordrer til, at smedene gør deres arbejde om formiddagen i blåstald, hvor der er færrest mennesker.

 

Disse tiltag gælder til 30. marts, eller til vi melder andet ud. Det er derfor vigtigt, at du holder dig orienteret her på siden.

 

Rideskolen er (for en gangs skyld) IKKE en social samlingsplads, respekter venligst dette og sørg for at opholde jer så kort tid på rideskolen som muligt.

 

Vi vil rigtigt gerne opfordre til, at ingen melder sig ud af klubben, eller melder rideundervisningen fra. Da vi også gerne vil have en klub på den anden side af pandemien. 

 

Hvis der er spørgsmål til tiltagene er du meget velkomne til at kontakte Hanne (40606703) eller Alexander (20874248)

 

Med håb om en snarlig normalisering 

Bestyrelsen og Hanne Hellmers

Nyheder <