PlantegningMRC_Nina

Der kan lånes ridehjelm, de ligger i STORT SADELRUM. Vi anbefaler dog, at rytteren køber sin egen , så snart han eller hun er sikker på, at interessen for ridesporten holder. Alle skal bære ridehjelm. Husk at aflevere dem tilbage efter brug 😉

Der ligger sikkerhedsveste i STORT SADELRUM, idet alle under 18 skal bruge den under springning. Husk at aflevere dem tilbage efter brug 😉

Alle elevhestene har deres udstyr her og hver hest har sit udstyr hængende ved sit navneskilt. Alle sadler er markeret med navnelabel og alle hovedtøjler er markeret med navneskilt.

Efter brug vaskes bidet (jern delen som hesten har inde i munden) i den sorte spand der står i sadelrummet. Skift gerne vandet, hvis det er beskidt 😉

Vil du låne udstyr til rytteren, ligger ridehjelme og sikkerhedsvest ligeledes her. Husk at aflevere det tilbage 😉

Klubbens strigler og hovrenser ligger i “Ny Stald” – lige når du kommer ind af døren – i plastikkurve. De er til fri afbenyttelse.

Hesten skal også strigles af, efter endt undervisningstime. Rengør striglerne for det værste og aflevere dem tilbage i plastikkurven. Lad dem ikke ligge på gangen.

Se nedenstående video – den forklare ganske godt hvordan man strigler en hest (især sadellejet er vigtigt).

Stå ALDRIG bag ved hesten – men ALTID ved siden og tæt på

HestensSyn

Klubbens grimer og trækketov ligger i “Ny Stald” – lige når du kommer ind af døren – de hænger på væggen. De er til fri afbenyttelse.

Efter endt undervisningstime hænges de på plads igen. Lad dem ikke ligge på gangen.

Se nedenstående video – den forklare ganske godt hvordan man giver hesten grime på – mens hovedtøjet/trensen fjernes. Stå dog ALDRIG bag ved hesten – men ALTID ved siden og tæt på

Du skal feje efter dig på staldgangen og kostene findes på hver staldgang – men nogle gange har de en tendens til alle at stå på “Ny stald” – ved siden af striglerne 😉

Herre og dametoiletter findes i den hvide bygning – døren til venstre for det “Store sadelrum”.

  • Når du kommer ind, skal du følge gangen højre rundt.
  • Herretoilettet ligger ligefrem
  • Dametoilettet ligger en gang mere til højre