Sikkerhedsregler

Efter krav fra rideforbundet skal alle klubber nu have et sæt sikkerhedsregler, som vi så også skal leve efter alle sammen.

Overordnede sikkerheds- og ordensregler.

  1. Al færdsel på rideskolens område sker på eget ansvar.
  2. Børn, der færdes alene på rideskolens område, færdes på forældrenes ansvar
  3. Alle skal bære godkendt ridehjelm under ridning. (EN 1384 sikkerhedsridehjelm.)
  4. Alle bærer sikkerhedsmæssigt korrekt fodtøj under ridning og håndtering af hesten.
  5. Tilskuerne ved ridebaner og ridehaller skal forholde sig roligt.
  6. Rygning er forbudt i stald, lade og rytterstue
  7. Ridning foregår venstre skulder mod venstre skulder
  8. Ingen fastgør sig til hesten ved f.eks at vikle træktov rundt om hånden eller livet.
  9. Ingen fører hest uden trense eller grime med træktov.
  10. Ingen løber eller råber i nærheden af hesten
  11. Ingen rykker/flår/saver hesten i munden med bidet
  12. Ingen anvender pisk udover almindelig irettesættelse og korrektion.
  13. Ingen anvender sporer uhæmmet.
  14. Løb og leg er ikke tilladt i staldene
  15. Al færdsel i staldene må ske på alle dage mellem kl. 7:00 – 22:00. Uden for disse tidsrum skal hestene have ro.
  16. Staldgangen skal forlades i sædvanlig ryddelig og rengjort stand
  17. Alt udstyr skal sættes på plads
  18. Affald skal efterlades i skraldespandene.
  19. Fremmede hunde skal være i snor

Sikkerheds- og ordensregler for staldene

  1. Løb og leg er ikke tilladt i stalden
  2. Heste skal opholde sig mindst muligt på staldgangen og skal altid være forsvarligt bundet, når de er på staldgangen
  3. Efterlad aldrig din hest alene på staldgangen
  4. Når du sadler op må gjorden kun spændes i første hul i stalden
  5. Op- og afstigning foregår altid udenfor stalden
  6. Når du rider tur, skal du altid fortælle nogen i stalden, hvor du rider hen og hvor længe du ca. er væk. Giv besked når du igen er hjemme i stalden.
  7. Rygning er strengt forbudt i stalden/laden
  8. Lån ikke andres ting uden at spørge.
  9. Fej og ryd op udenfor din boks, inden du tager ud at ride. Grime, strigler og dækken lægges ind i boksen eller på de ophængte kroge, og ikke på staldgangen eller hængende i opbindingen.
  10. Fej udenfor din boks, samt på staldgangen, hvor du har stået med din pony/hest.
  11. Læg dine ting på plads, og ryd op i vandspiltovet, hvis du har brugt det.
  12. Er du sidste mand, lukker og slukker du alle steder.
  13. Du skal have taget ryttermærke 3 eller have færdigheder og viden svarende dertil for at lukke eller hente heste på folden.
  14. Kend klubbens forholdsregler ved brand
  15. Kend klubbens opslag med vigtige telefonnumre.

Sikkerheds- og ordensregler for ridehuset og udendørsbanerne

  1. Alle bærer godkendt ridehjelm med fastspændt hagerem, når de rider.
  2. Det er forbudt at ride i sko og andet fodtøj, der ikke er beregnet til ridning
  3. Der rides altid venstre skulder med venstre skulder
  4. Der holdes god afstand ved passage af anden hest
  5. Springning må kun foregå med voksent opsyn, og alle der springer, skal bære godkendt fastspændt ridehjelm Alle benytter godkendt sikkerhedsvest ved springning. (EN 13158-2000 eller BETA 2000 standard niveau 3.)
  6. Udenfor hallen og baner må der kun rides i skridtgang.
  7. Der må ikke være løse heste/ ponyer på udendørsbanerne. Der skridtes på hovslaget, hvis intet andet er aftalt
  8. Når der er privatundervisning, skal der tages hensyn til vedkommende
  9. Mobiltelefonen bør blive i lommen så længe man sidder til hest.
  10. Tages der spring ud i hallen/ på banen, stilles disse på plads efter endt brug.
  11. Hallen må benyttes alle ugens dage
  12. Tilskuerne skal opholde sig på tilskuerpladserne
  13. Man må ikke ride i skoven/terræn uden sadel. Dvs. man skal have fuld opsadling på hesten/ponyen