< Tilbage

Booking kalender06-01-2021 - 21:41

Kære ryttere der benytter faciliteterne på Midtjysk Ridecenter/Hinnitus 

I forlængelse af de seneste påbud fra Statsministeren og opfordringer fra Dansk Rideforbund har vi som bekendt aflyst alt undervisning, samtidig strammer vi reglerne i forbindelse med ophold i rideklubben yderligere.

 

Vi vil henstille til, at der IKKE bruges mere end 2 time pr. hest, så alle har mulighed for at få ordnet deres hest. Der er adgang forbudt til rytterstuerne og har man ikke et ride-/pasningsmæssigt ærinde på klubben, skal man holde sig væk – Når man er færdig med sit ærinde, så tag væk, så den næste kan komme til.

 

Da der er stadigvæk er gang i ridefysioterapien vil det ikke være muligt at benytte det lille ridehus fuldt ud (se ledige tider i linket til kalenderen længere nede)

Vi opfordre til at den lille hal først og fremmest er til dem der har part i elevhestene. Og den store hal er til opstalderne. 

 

Vi må kun forsamles 5 personer og derfor må der max være 2 personer i den store ridehal, og max 2 person i den lille ridehal. Da der skal tænkes på dem der har én hjælper med, som også tæller med i de 5 personer. Det er dog en mulighed på de sidste 2 tider hver dag i stor hal, at være 3 ryttere, men dette er forudsat at IKKE alle har én hjælper med.

 

OBS:

Man skal booke sin tid via nedenstående link

https://www.supersaas.dk/schedule/login/Hinnitus/Hinnitus 

 

Opsadler pladser:

Gælder for kongestalden og blåstald:

Der må max være 1 på opsadler pladserne af gangen og 1 på selve gangen, derudover sadles der op i boksene. Hestene må ligeledes ikke flyttes fra deres stald for at sadle op i en anden stald.

 

Midtjysk ridecenters udstyr:

Hvis man ønsker at benytte ting som f.eks. kost, skovl og trillebøre SKAL man spritte hænder både før og efter brugen af disse. 

 

Generelle forholdsregler og hensyn:

Hold 2 meters afstand til hinanden, på hest såvel som på jorden, sprit af og vask jeres hænder grundigt før og efter besøg på rideskolen. Følg de offentligt kendte forholdsregler, så vi kan være med til at bryde smittekæden.

 

Vi opfordrer til, at smedene gør deres arbejde om formiddagen i blåstald, hvor der er færrest mennesker.

 

Disse tiltag gælder til 17. januar, eller til vi melder andet ud. Det er derfor vigtigt, at du holder dig orienteret her på siden.

 

Rideskolen er (for en gangs skyld) IKKE en social samlingsplads, respekter venligst dette og sørg for at opholde jer så kort tid på rideskolen som muligt.

 

Vi vil rigtigt gerne opfordre til, at ingen melder sig ud af klubben, eller melder rideundervisningen fra. Da vi også gerne vil have en klub på den anden side af pandemien. 

 

Hvis der er spørgsmål til tiltagene er du meget velkomne til at kontakte Hanne (40606703) eller Alexander (20874248)

 

Med håb om en snarlig normalisering 

Bestyrelsen og Hanne Hellmers

< Tilbage